I morgen er en mærkedag. I morgen har jeg været i Athen i tre uger; i morgen kommer Hanne ned til mig. Det glæder jeg mig vildt meget til. I morgen skal vi holde ferie sammen hernede og hygge. I morgen bliver en god dag!

Sidste blog indlæg nåede jo næsten absurde højder, fordi oplevelserne var tæt på absurde. De seneste par dage har de været mere ordinære, ja, jeg fristes til at sige helt almindelige på både godt og ondt.

Helt almindelig er måske en tilsnigelse, når man betænker, at jeg de seneste par dage har set solen gå ned over Athen fra Areopagoshøjen, hvor apostlen Paulus midt i 1. årh. talte omvendelse til athenæerne, og ikke mindst set aftensolen kaste de rette skygger på søjlerne på Akropolis, der har stået som et imponerende monument i al slags vejr, krige og forskellige herredømmer gennem mindst 2500 år. Den slags oplevelser kan ikke beskrives, de skal opleves!

Det er jo ikke noget som en god gammeldags skuffelse, og sådan en mærkede jeg i dag, da jeg drog til udkanten af det vestlige Athen for at se klostret Dafni, hvor der er nogle helt enestående mosaikker. Klostret, hvoraf kun kirken endnu består, var mere eller mindre lukket pga. restaurering. Jeg kunne dog se nogle af mosaikkerne på en storskærm med en powerpoint-præsentation i et tilstødende lokale. Den slags mosaikker kan ikke reduceres til en storskærm, de skal opleves!

I det følgende har jeg lagt nogle billeder ud til offentlig beskuelse med lidt forklarende billedtekst. Hermed slutter min blog som ensom pilgrim i Grækenland. Næste gang jeg blogger, bliver det sammen med Hanne med billeder fra vores tur til den græske ø, Syros.

Her var jeg på Akropolis og drikke en øl i solnedgangen sammen med min bofæller, Anne Wild (tv.) og Elisabeth Benveniste (th.). Anne er uddannet klassisk og nærorientalsk arkæolog og har været en fantastisk rejsefører for os. Elisabeth er billedhugger og i Athen for at skrive en bog om sin far, der var græsk jøde og kom til Danmark efter 2. verdenskrig, hvor han undgik gaskamrene.
Apostlen Paulus' tale til befolkningen i Athen. Det må have været tungt at holde den tale... (der må grines, det var en tø hø!)

Det klassiske turistbillede og en klassisk turist byder velkommen til Akropolis! Fra Anne har vi lært alt om de forskellige søjleordner (Dorisk, jonisk, korinthisk og blandede) og om Parthenons metoper, friser og gavle.

Jeg har tit undret mig over, hvordan de byggede Akropolis. Her fik jeg svaret i form af en overordentlig velbevaret kran fra 3000 f.kr.

Kattetræf på Akropolis!

Ak, klosterkirken i Dafni pakket ind i stillads. Og no entry over alt, undtaget her:

I dette fine lokale kan man se nogle af mosaikkerne på storskærmen i baggrunden. Det eneste gode at sige om min tur derud i dag, er, at der var fri entré.