Urfeus i Athen: Turtle-rock med ouzo-klarinet

De seneste tre dage har været forrygende med oplevelser! Tirsdag skrev og sendte jeg godt og vel 30 postkort til det danske folk. Budskabet var entydigt - send me more money!

I går var jeg på Museum of Popular Instruments. Der havde de nemlig klarinetundervisning fra kl 15-18. Jeg fik lov at være med, selvom det normalt koster 70 Euro om måneden!
Først var vi kun læreren, Dimitri Kotsias, og en ældre herre, der gerne ville spille folke-klarinet og blogforfatteren.
Senere kom eleverne dumpende ind, én efter én. Selvom de altså betaler 70 Euro, har de ikke noget mod at undvære halvdelen af undervisningen!

Dimitri kunne kun græsk, en lille smule tysk og meget lidt engelsk. I begyndelsen kunne ingen af de andre oversætte, men senere kom en kvinde til, som kunne godt engelsk. Hun havde samtidig navnedag - de holder ikke fødselsdag hernede, men får navn efter den helgen, på hvis festdag de bliver født - og derfor havde hun lækkerier med som chokolade og ouzo. Jeg blev straks budt på det hele. En anden, ældre mand havde karameller med og gav mig hele tiden nogle, så mange at jeg nærmest ikke kunne spille.

For jeg fik lov at tage min klarinet frem og spille med. Det var sjovt! Uheldigvis spiller jeg på en anden type, mere klassisk klarinet, end de gør. Uden at gå i detaljer, så er der små forskelle i måden at tage tonerne på. Det var egentlig ikke noget problem for mig, for jeg lyttede til, hvad de spillede, men Dimitri, læreren, insisterede på, at jeg skulle tage tonerne på en bestemt måde, når nu jeg spillede på en anden type klarinet, "french-system clarinet", som han sagde. Når han ikke kiggede, spillede jeg de toner, JEG hørte :-)

Eleverne var fra midaldrende til gamle på holdet. De var ikke nybegyndere, men langt fra færdigslebne, og det kunne høres tydeligt, når vi i pauserne skulle spille efter læreren. Så spillede 6 falske klarinetter sammen i uens takt, den ene højere end den anden. Det lød vanvittigt, men det var ret hyggeligt.

Desværre fik jeg ikke forevigt denne sceance på billede. Jeg har dog en hel del lydfiler, som skal sorteres for at få lærerens dessiner og små tricks med hjem. Det andet kan måske bruges i den der moderne elektroniske musik, der jo ynder sådanne sære lydbilleder.

Men ét billede fik jeg dog taget. I haven ved museet gik der to skildpadder rundt, som tydeligvis var turtelduer eller turtlelovers. Jeg havde hørt om de antikke grækeres noget frivole og promiskuøse adfærd, der jo endte brat med kristendommens indtog i den græske verden. Men, alting tager jo længere tid for skildpadder, så det havde de nok ikke hørt om endnu. I hvert fald overraskede jeg dem midt i en reel parringsdans til den virtuose klarinetsymfoni:

Turtle-rock til klarinetkakofoni

I dag har jeg først været i Piræus, Athens havneby, for at se på bouzoukier. Jeg fandt en amerikansk hjemmeside om bouzoukier, skrev til webmasteren og hørte ad, hvilke forretninger han anbefalede. Svaret lød prompte: Christos Spourdalakis, som jeg besøgte i dag. Nøøj, hvor var det nogle fine instrumenter - men de koster også. De bedste standardmodeller begynder fra 1500 euro og opefter.

Mine spillekammerater vil vide, at jeg ofte har brugt formuer på udstyr, som jeg har måtte sælge igen til halv pris - og dermed tabt en masse penge - så klog af skade har jeg besluttet, at der ikke ryger nogen bouzouki med hjem i håndtasken denne gang :-(

Ærkebiskop Ieronymos' palæ

Dagen sluttede af med at overvære en korprøve med Ioannis Arvanitis' kor i Ærkebiskoppens palæ. De synger byzantinsk musik, som jeg omtalte i sidste indlæg. Korprøven tog godt 1½ time, og de sang kun to "numre". To hymner, som varede ca. 15-20 min. hver! Jeg fik foreviget det meste på Zoom recorderen, og Arvanitis gav mig også en kopi af en "node", dvs. med byzantinske nodetegn, som jeg ikke kan dechifrere - endnu! Jeg skal mødes med Arvanitis igen på søndag efter Den Guddommelige Liturgi, og jeg sætter virkelig pris på, at han gider bruge tid og kræfter på at sætte en grønskolling som mig ind den ældgamle musiktradition.