Overskriften hentyder til, at jeg nu forgæves i 1½ uge har prøvet at få kontakt til en græsk klarinettist, der kunne lære mig at blæse en græsk folkeklarinet op. Det er som sagt ikke lykkedes. Jeg var næsten ved at opgive håbet, indtil jeg i går gik en tur på Museum of Greek Popular Instruments.
Klarinetter, der har tilhørt berømte græske klarinitzidesDer havde de alskens fine instrumenter, såsom klarinetter, fløjter, zurnaer (en slags skrigende obo), lauto (en lut-guitar), oud (arabisk lut), trommer og flere forskellige bouzoukier, det græske instrument par exellence. Man behøver blot at ihukomme titelmelodien fra Zorba for at genkende dette karakteristiske græske instruments inciterende strengeleg.
Bouzouki!Det viste sig nemlig, at der er undervisning i alle disse instrumenter alle ugens dage, også græsk klarinet! På onsdag kommer klarinetlæreren, så jeg vil kigge forbi og håbe, at han vil vise nogle tricks.
Jeg har også været rundt ved de største musikbutikker i byen for at se på klarinetter, bouzoukier og lauto'er. Jeg vil gerne købe én af hver med hjem, men det tillader nok hverken økonomien eller SAS. Måske kan jeg ikke holde fingrene fra en bouzouki, så der ryger muligvis sådan en med hjem til samlingen af sære instrumenter. Jeg spurgte også i alle butikker, om de kendte en klarinettist, men de gjorde de ikke, og hvis de gjorde talte pågælende ikke engelsk. Men nu er der lys forude!
Ellers er ugen gået med bl.a. besøg på det byzantinske museum. Det var ikke så spændende, for det var ikke særligt stort, og de billeder, jeg fik taget, var mildest talt dårlige. Jeg har dog taget et af min navnefætter, Orfeus, der her spiller på lyre:
I dag, søndag, har jeg haft et spændende og interessant møde på en cafe ved siden af Agia Irini med Ioannis Arvanitis, som er en af de førende har i Grækenland inden for studierne af byzantinsk musik. Og hvad er så egentlig byzantinsk musik? Jo, det er, kort sagt, den græsk kirkes kirkemusik. Man finder ikke orgler og andre hedenske instrumenter i kirken, kun sang. Og den byzantinske musik er derfor essentielt kirkesang. En pendant er den gregorianske korsang, som den byzantinske også ofte er blevet sammenlignet med. Klik på videoen i mit forrige indlæg og hør et par smagsprøver på musikken.
Nå, men Arvanitis tog sig god tid til at sætte mig ind i hele sin spændende forskning og den græske kirkesangs mysterier. Han er selv uddannet "psaltes", altså kirkesanger, og har i flere år været medlem af Agia Irinis kor, ledet under den navnkundige Lykourgos Angelopoulos - som en passant også hilste på på caféen.
På torsdag vil Arvanitis holde korprøve med sit eget kor. De har ikke haft prøver siden januar, men for min - og musikkens - skyld, vil han prøve at samle kræfterne til en korprøve. Jeg er inviteret med på en lytter og glæder mig meget.
Til sidst blot et par stemningsbilleder fra Athen. Jeg ville gerne have postet nogle billeder af politiet og de mange indere og afrikanere, som opfører et sandt komediespil, ja en farce, hver eneste dag. Afrikanerne og inderne står på turistbefængte gader og sælger skrammel - Guccitasker og ditto solbriller, gummitomater, der kan splatte ud, postkort og små solskærme. Hver eneste gang politiet nærmer sig, løber rygtet blandt disse gadesælgere, og i løbet af ingen tid har de samlet al deres habengut i en bylt og stikker af sted, indtil faren er drevet over. Jeg tror ikke, politiet nogensinde fanger nogen af dem, og hvis de gjorde, ville der nok bare komme flere til. Jeg ville have postet nogle billeder, men jeg var lidt usikker på, om farcens skuespillere nu også brød sig om det. Så I må nøjes med min beskrivelse.
Det græske militær rykker ud!
Byzantinske sko - mon de ikke lige er noget for Hanne?
Det skulle nu være muligt at kommentere mine indlæg. Skriv glad og frejdigt, hvad der falder jer ind :-)
SvarSlet