Da der var gået 1½ time, og jeg intet forstod, undtaget nogle få gloser og det næsten rablende "kirileisonkirileisonkirileison", måtte jeg forsøge at dampe af stille og roligt. Jeg tror heller ikke grækerne forstår så meget, for præsten og psalterne (kirkesangerne) synger, messer og læser på Biblens græsk, men med nygræsk udtale. Det svarer vel næsten til, at vi læste oldnordisk i de danske kirker med djærv vesterbro-accent; onde tunger ville sige, at det lige netop er det, vi gør i Den Danske Folkekirke i dag, omend naturligvis mest i København.
Alle havde en lille liturgibog i hånden, som de fulgte med i, ganske fornuftigt. Det havde jeg bare ikke. Jeg nød dog psalternes sang, der i begyndelsen lød lidt rodet, men pludselig blev meget ordnet og fint. I den græske kirkesang gør man (næsten) alt det, man ikke gør i vesten - glider frem og tilbage mellem tonerne og bruger masser af ornamenter. Derfor lød det også lidt krampagtigt, når menigheden forsøgte at sætte ind på visse udvalgte steder. Godt vi har haft Kingo, Brorson og Grundtvig i Danmark.
Når man kommer ind i kirken, tænder man lys, kysser ikonerne og gør korsets tegn en hulens masse gange. Som en kold protestant fra nord forekommer det mig ret uvant, så jeg undlod at gøre fagterne efter. Det så ingen vist skævt til.
En ikon skal da have masser af sildesalat - og et ur!Jeg har nu været her i tre dage og er efterhånden ved at vænne mig til byen og dens tempo. Det går hurtigt her - især i trafikken, hvor man skal holde et vågent øje; grækerne holder ikke nødvendigvis tilbage for rødt.
I går var jeg på vandring i bymidten. Midt på den store gågade, der fører ned til Domkirken, Mitropoli, var der pludselig en lille kirke, ja nærmest bare et lille kapel inde mellem alle butikkerne.
Jeg gik indenfor og kiggede rundt i mørket, da en midaldrende græsk kvinde pludselig begyndte at skælde og smælde. Jeg tror ikke, hun rasede over protestantens tilstedeværelse, for hun gik frem og tilbage mellem ikonerne og råbte ad dem. Ak ja, det klassiske theodicéproblem - hvis Gud er så god, hvorfor er alting så så slemt og træls?
Manden her på billedet var vist kirkens kustode, som rystede lidt på hovedet over den iltre furie i kirken.
Som nævnt er der hunde og katte over alt. Hundene ser man oftest. De strejer stille og roligt omkring og er ganske tamme, men vist ikke nogens. Herreløse og hensynsløse.
De ligger ofte og sover, lige midt på store pladser og ved befærdede veje med en enorm trafikstøj. En havde også fundet en god plads lige ved indgangen til domkirken.
Kattene er ikke så meget fremme om dagen, men begynder at luske frem på eventyr ved skumringstid. Jeg fangede et par stykker i går, men mødte også i dag en hel kattefamilie med små killinger, der havde fundet en legeplads blandt et par parkerede motorcikler. Katte (og hunde her i Athen) er sande stoikere!
Kattegræs!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar